Nogle opdrættere vælger at have vildt fx fjer eller skind liggende i hvalpekassen i de første 3 uger i hvalpenes prægningsfase, så hvalpene er vænnet til lugten af vildt og forbinder det med noget positivt.
Opdrætteren vil sikkert også sørge for at hvalpene oplever vildt igen i løbet af de næste 5 uger, og måske også oplever små søge- og apporteringsopgaver.
Dette giver opdrætteren en mulighed for at vurdere hvalpene, og det hjælper også med at vænne hvalpene til lugten og følelsen af vildtet, så det er lettere at lære hvalpen at arbejde med vildt senere i livet.
I hvalpetiden er fokus kun på at hvalpen vil samle vildt op, og at den vil komme hen til mig med vildtet – altså at den ikke vil æde det selv eller stikke af med det.
Men jeg laver ikke reel træning, hvor jeg forventer pæne afleveringer etc endnu.
Alt med vildt sker i denne periode i vores indhegnede have, hvor hvalpen ikke kan stikke af med vildtet – særlig langt ihvertfalt.
Hvis hvalpen er meget opsat på at eje vildtet selv, og ikke vil aflevere det, så laver jeg øvelserne inde i huset i en lang gang, hvor jeg sidder ved den eneste udgang fra rummet. Så er hvalpen nødt til at løbe hen til mig, hvis den vil nogen steder.
Jeg bruger ofte at tape eller binde vingerne ind til kroppen på fuglen. Det forhindrer at hunden bliver forstyrret af vingerne og opmuntrer til at tage et godt greb omkring fuglens krop.
Her er en video af Cookie på 13 uger med en due. Hun var så spontan i opsamlingerne, at jeg kunne lave små øvelser hvor jeg sender hende efter duen og så selv løber væk for at opmuntre hende til at komme hen til mig.
Bemærk at Cookie er en hund, der kan tåle at lave mange gentagelser af samme øvelse. Det er ikke alle hvalpe man kan gøre det med.
Jeg bemærker også på videoen at jeg ofte tager vildtet fra Cookie. Pas på med det. Tag imod hunden og ros den for at komme hen til dig. Lad være med at tage vildtet ud af munden på hunden, og lad hunden bære på vildtet hvis den vil.
Cookie er også en ret ivrig hvalp, som hurtigt stresser op. Derfor kaster jeg ikke rundt med vildtet.
Hvis du har en rolig eller forsigtig hvalp, så kan det være at der skal leges og pjattes lidt mere rundt med vildtet for at hunden synes det er interessant.
Som 15 uger præsenterede jeg så Cookie for en krage.
Disse fine takter omkring vildtinteresse burde jeg have sørget for at vedligeholde, men der gik desværre 4 måneder før Cookie så vildt igen, og på det tidspunkt var hun lidt bange for det. Så der måtte jeg starte tilvænningen helt forfra.
Når hunden har lært at samle op og holde fast, så bruger jeg en dummy hvor jeg taper vingerne fra fx. en and fast. Så kan hunden vænne sig til lugten og smagen af vildt, og man kan lære den nogle af grundreglerne omkring vildthåndtering: ikke plukke og tygge, og tage et godt greb.
Min personlige holdning er, at jeg ikke træner hvalpen med vildt, men jeg lader hvalpen opleve vildt igennem hvalpetiden. Fokus er kun på at hvalpen vil samle vildt op, og at den vil komme hen til mig med vildtet – altså at den ikke vil æde det selv eller stikke af med det.
Men jeg laver ikke reel træning, hvor jeg forventer pæne afleveringer etc.
Så kommer der en periode med tandskifte, og her laver jeg ikke noget med vildt. Bisserne gør ondt, falder ud og jeg vil ikke indlære nogle dårlige vaner omkring vildtet.
Der kommer også nogle teenager-perioder, hvor unghunden lige pludselig ikke kan huske sit navn eller hvad “sit” betyder. Faktisk har den glemt alt vi har trænet de seneste måneder, og i de perioder træner jeg heller ikke med vildt.
Al grundtræning omkring at samle op, holde fast og aflevere skal trænes med bamser eller dummies.
Hvis hunden ikke kan apportere en dummy korrekt, så kan jeg heller ikke forvente at den kan apportere en and korrekt.
Så jeg sørger for at alt den grundtræning er på plads, før jeg begynder på den rigtige træning med vildt.
Jeg må dog indrømme at den plan har været ved at give bagslag for mig med Cookie. Simpelthen fordi hun var så glad for vildtet som 13 uger gammel at jeg omtrent glemte at vise hende vildt igen før hun var 8 mdr gammel, og her var hun faktisk blevet lidt bange for vildtet.
Så ved fremtidige hvalpe vil jeg nok vise dem vildt lidt oftere igennem hvalpetiden for at være sikker på at de stadig husker det.
Hvis din hund er glad for vildt og spontant samler vildt op, så springer du bare disse videoer over.
Videoerne viser Cookie, som på dette tidspunkt faktisk er blevet lidt bange for fugle og lugten af fjer.
Hun har i forvejen lært at samle op og aflevere dummies til min hånd.
Øvelsen starter i stuen – yeps , i stuen – hvor der ingen forstyrrelser er. Duen har fået gaffatape omkring sig, så vingerne ikke flapper ud og forskrækker Cookie. Det hjælper også hunden til at lære et korrekt greb omkring kroppen af fuglen.
Jeg starter med at klikke for enhver interesse for duen og øger gradvist kravene indtil Cookie til slut kan samle duen op og aflevere den til min hånd. Det tager cirka 6,5 minut.
Senere samme dag tager jeg duen frem igen, og tager endnu en træningssession. (Se video nr. 2)
Cookie starter med at samle duen op og ser ud til at vil stikke af med den, så derefter kalder jeg på hende hver gang hun samler op, så hun ikke når at få nogle gode ideer om at stikke af med duen.
Dagen efter øger jeg sværhedsgraden. (Se video nr. 3) Det er en krage og det foregår udendørs.
Så jeg starter med at belønne bare hun nipper i fuglen og kan så hurtig øge kravene til samme niveau som dagen før, og arbejde videre til at få en pæn siddende aflevering.
Jeg lader hende samle kragen op mange gange for at hun kan vænne sig til smagen og lugten af fugl, og forhåbentligt snart synes det er lige så naturligt som at apportere dummies.
Her har jeg taget kragen med gaffatape frem igen. Der er gået et par dage siden Cookie så den sidst.
Hun er nu ivrig efter at samle op, og begynder at tygge lidt i fuglen.
Jeg løser det ved at undlade at belønne når hun tygger. Desuden kalder jeg på hende og opmuntrer hende til at løbe hurtigt retur til mig, så hun ikke har tid til at tygge i fuglen når hun samler op.
Jeg står også med belønningen klar og synlig, så hun bliver mere fokuseret på at få sin belønning end på fuglen.
Du kan vælge at indlære opsamling af vildt ved at udnytte Tollerens naturlige drift for jagt.
Jeg oplever at metoden kan give nogle uhensigtmæssige ting i vildtbehandlingen, fx. at hunden laver ‘musehop’, rusker i vildtet og at hunden betragter vildtet mere som et bytte og derfor ikke ønsker at aflevere vildtet til føreren. Denne frustration kan føre til at hunden tygger i vildtet.
Metoden er i grove træk sådan:
Du gør vildtet ‘levende’ ved at bevæge det på jorden, som et bytte der bevæger sig. Så får hunden interesse for det.
Kast vildtet, så hunden løber efter det, og bider fast i det.
Ros og lok hunden til at komme tilbage for at aflevere vildtet. Ros hunden.
Hvis nogen har gode ideer / øvelsesbeskrivelser / videoer af metoden, og har lyst til at hjælpe med at beskrive den, så hører jeg gerne fra dig!
Jeg har ikke selv så store erfaringer med den, da jeg tyer til klikkermetoden.