Nyheder 2001



02.12.01 Javo har fået endnu en 1. præmie i LP1 og vi fik prøvet en indendørs LP. Næste gang tager vi pigsko med til Javo, da han skøjtede rundt på gulvet i løb/lineføring. ;-)

18.11.01 Sikken dejlig dag :
Javo har bestået LP1 med en 1. præmie og vi er dermed klar til at gå igang med klasse 2 i træningen.

14.10.01 Vi (Javo og Helle) har været til vores første officielle lydighedsprøve ! Jeg sov næsten ikke natten før, men vi fik alligevel 87 points og dermed en 2. præmie. Vi prøver snart igen !

12.08.01 Javo har været til DKK´s internationale udstilling i Vissenbjerg og fik en 2. præmie. Vi havde heller ikke regnet med mere, da han jo er meget stor og kraftig i forhold til de andre kooikere. Samtidigt holder han ikke albuerne tæt nok til kroppen, så efter en formiddag i silende regn gik vi hjem med et blåt bånd (men stadig med den bedste hund !).

02.08.01 Vi er begyndt at træne agility hos Gunvor og Erling Rasmussen i Tommerup på Fyn.....og hvilken prøvelse !!! Javo er ekstremt tæve-fikseret lige for tiden og har slet ikke tid til alt det agility-pjat *SS*. Så vi træner (som de eneste på holdet) med line på. Det er ikke særlig nemt, men forhindrer da "ægteskabet" mellem Javo og den dejlige Golden Retriever dame.

27.06.01 Javo´s hjemmeside er endelig blevet færdig. Du undrer dig nok over hvorfor den hedder "www.superhunden.dk", men det er simpelt nok. Vi kunne ikke få www.javo.dk (er allerede optaget), og vi synes vores hund er super-dejlig, super-sød, super-dygtig, super-fræk etc. Hvordan kan domænet så blive andet end "Superhunden"?
   
02.06.01 Javo har bestået en uofficiel lydighedprøve ved DKK med 84 points.
   
06.05.01 Javo blev "Bedste hvalp i racen" i Ringsted !
   
24.03.01 Javo blev "Bedste hvalp" på specialklubbens udstilling !