| |
Kontakt - "se på mig"
|
Formål :
|
Hvalpen ser opmærksomt på dig / er opmærksom på dig
1. delmål - få hvalpen til at kigge op på dig
2. delmål - få hvalpen til at holde øjenkontakten
3. delmål - få hvalpen til at holde kontakten under følge
4. delmål - få hvalpen til at holde kontakten trods forstyrrelser
|
|
Hvorfor :
|
Kontakt er en forudsætning for alle øvelser !!!
Hvis du ikke har kontakt med hvalpen, så kan du ikke arbejde med den.
|
|
1. delmål :
|
Få hvalpen til at kigge op på dig
Måske har du allerede en "kontakt-lyd", altså en lyd som hvalpen reagerer på og kigger på dig. Det kan fx være hvalpens navn, et klik med tungen eller meget andet.
Ellers må du finde på en.
Afprøv kontaktlyden:
Start med hvalpen hos dig i løs line eller helt uden line.
Når hvalpen kigger væk, så sig kontaktlyden. Forhåbentlig kigger hvalpen på dig, så du kan bryde ud i en overvældende ros, godbidder og/eller leg.
Hvis du prøver et par gange, og hvalpen ikke kigger op på dig, så må du lave en kontakt-øvelse i stedet:
Hold en godbid lige foran dit ansigt. Når hvalpen kigger på godbidden (og dermed dit ansigt), så giv godbidden. Når du har gjort det et par gange, og hvalpen fatter at den skal kigge på godbidden, så kan du gå videre til næste punkt.
Hold godbidden ud i strakt arm væk fra ansigtet. Nu vil hvalpen være lidt forvirret og kigge på godbidden. Du forholder dig tavs og roligt. På et tidspunkt vil hvalpen i sine anstrengelser for at få godbidden kigge på dit ansigt, og præcist i dette split-sekund skal den have godbidden.
Dette skal gentages nogle gange, indtil hvalpen forstår at den ikke skal kigge på godbidden, men dig.
Når hvalpen straks tager kontakt til dit ansigt, når du holder en godbid ud i strakt arm, så kan du begynde at sige din kontaktlyd lige inden du giver godbidden.
Det er meget vigtigt, at du IKKE bruger lyden FØR hvalpen har forstået at den skal kigge på dig.
Når du har gjort det en del gange, så kan du afprøve kontaktlyden som beskrevet ovenfor.
Hvis hvalpen ikke reagerer på lyden, så må du fortsætte med øvelsen indtil den virker.
|
|
2. delmål :
|
Få hvalpen til at holde øjenkontakten
Nu skal hvalpen lære at holde øjenkontakt enmed dig.
Det er ikke let for en hund, da direkte øjenkontakt normalt er en trussel, og hvalpen har overhovedet ikke lyst til at true dig (sin leder). Så den skal vænne sig til at det en god ting.
Sig kontaktlyden som før, men i stedet for at give godbid straks, så roser du verbalt i ET SEKUND og giver så godbidden (hvis hvalpen holdt kontakten så længe).
Gentag på denne måde indtil hvalpen er helt tryg ved det.
Så øger du tiden til 2 sekunder, indtil hvalpen er tryg ved det og så fremdeles indtil hvalpen kan holde kontakten i mindst 10 sekunder.
Husk stadig at rose verbalt indtil godbidden bliver givet.
|
|
3. delmål :
|
Få hvalpen til at holde kontakten under følge
Når hvalpen kan holde øjenkontakt med dig i 10 sekunder (og gerne mere), så kan du begynde at lære den at holde kontakten mens I går.
Start med at have hvalpen ved dig, enten i løs line eller helt uden line.
Sig din kontaktlyd, og når hvalpen kigger op på dig, så går du 2-3 skridt frem. IMENS roser du hvalpen og lokker den med dig. Hvis hvalpen holdt kontakten, så afsluttes med en godbid MENS hvalpen følger dig opmærksomt.
Hvis hvalpen ikke fulgte dig opmærksomt, så må du træne kontakten noget mere eller prøve igen og kun gå 1 skridt denne gang.
Træn det nogle gange med at gå 2-3 skridt, og øg derefter til 3-4 skridt og træn det indtil hvalpen er sikker i denne længde.
På denne mådes øges afstanden I går MEGET LANGSOMT, og hvis hvalpen på et tidspunkt mister kontakten til dig, så stopper rosen selvfølgelig.
Men det betyder også at du er gået for hurtigt frem med øvelserne, og skal afkorte afstanden hvalpen skal følge dig.
HUSK - en hvalp har en kort koncentration og du kan ikke forvente at hvalpen vil følge dig på denne måde på hele jeres daglige gåture !
Udvælg i stedet nogle punkter, hvor du vil træne det. Fx "fra denne lygtepæl til den næste vil jeg holde hvalpens kontakt".
Hvis hvalpen ikke vil holde kontakten under følget, så er du nok for kedelig.
Gør din stemme mere spændende: varieret og lys.
Gør dit tempo og skridtlængde varieret.
Gør dit kropssprog spændende. Bevæg dig på uventede måder (men skræm ikke hvalpen !).
|
|
4. delmål :
|
Få hvalpen til at holde kontakten trods forstyrrelser
Når hvalpen kan holde kontakten til dig mens I går, så skal hvalpen lære at holde kontakten selv om der er forstyrrelser, fx andre hvalpe, mennesker, legende børn etc.
Det er meget at forlange af en hvalp, så kræv det ikke konstant.
Vi træner det på pladsen ved at have hvalpene siddende ved jer og have kontakt, mens de andre hunde går forbi.
Træn det selv på gågaden blandt andre mennesker og på de daglige gåture.
HUSK - forlang ikke mere af din hund end du ved den kan klare. Lad være med at forlange kontakt, hvis du på forhånd ved at det er omsonst. Så ødelægger du kun din kontaktlyd fordi hunden hører den uden at reagere på den.
Så gå langsomt frem med forstyrrelserne.
|
|